Et dynamisk, nordjysk udviklingshus
2M er en dynamisk og moderne stålvirksomhed beliggende i Aabybro i Nordjylland. Som udviklingshus inden for stål- og maskinkonstruktioner varetager vi hele processen ved enhver forespørgsel – fra idéudvikling til færdigt produkt.
Problemløsning er en del af vores DNA
Vi anser det som vores fornemmeste opgave at levere lige den løsning, som vores kunder efterspørger, uanset kompleksitetsniveau.
Problemløsning er en del af vores DNA. Ved hjælp af en innovativ tankegang konverterer vi grundlæggende idéer til færdige produktdesigns. Vi motiveres af enhver opgave, hvor vi sammen med vores kunder kan udvikle og producere stålemner, som løser udfordringer og letter virksomheders arbejdsprocesser.
Èn leverandør: design og prototyping
Med vores one-stop-shop koncept kan din virksomhed købe design, prototyping og den efterfølgende serieproduktion af stålkonstruktioner hos én leverandør. Og du vælger naturligvis selv, om vi skal varetage hele processen eller blot dele af den. Det vigtigste er, at det er nemt og problemfrit for dig at være kunde hos 2M.
Erfaring med konstruktioner inden for særligt levnedsmiddelindustrien
Vi arbejder med meget forskellige brancher både til lands og til vands og har derfor erfaring med konstruktioner inden for særligt levnedsmiddelindustrien, herunder produktionslinjer og maskinkonstruktioner, men også offshore- og flyindustrien.
Den brede erfaring betyder, at vi er en alsidig ståldesigner, -udvikler og -producent med kompetencer til at varetage mange forskellige typer opgaver.